Ja det er utroligt, hvor tiden er blevet af. I dag er det 20 år siden, jeg mistede min far.
Jeg var kun 10 år gammel, da min far i 1998, valgte at tage sit eget liv. Det er så vildt, hvis man da kan bruge det ord, at tænke på at det er 20 år siden, jeg sidst så min far. Jeg har altid haft det rigtigt svært, med hans døds dag. Før i tiden, blev jeg rigtig ked af det, når vi kom til den 2. februar. Men i alle de år, formanden og jeg har været sammen, har jeg faktisk haft det fint med det. Måske fordi Thomas ved, hvordan det er at miste en forældre, i en ung alder. Han forstår mig bare rigtig godt, og støtter mig i alt. For en del år siden, før jeg flyttede, besøgte jeg min fars grav næsten dagligt. Jeg fandt en helt særlig fred på den kirkegård. Den første gang, jeg havde formanden med ud til min fars grav, blev Thomas pludselig helt mærkelig. Jeg kigger på ham og siger, du ligner en der lige har set et spøgelse 😉 . Han kigger på mig og siger, det har jeg næsten også. Jeg har i hvert fald lige mærket en, klappe mig på min skulder, og hørt en mande stemme sige, “du er god nok”. Det var så mærkeligt og fedt på samme tid. Det var lidt som om, min far godkendte Thomas. Nu hørte jeg ikke selv stemmen, så om det var min far, ved jeg ikke. Men en ting er sikkert, personen der sagde “du er god nok”, havde helt ret. Ham formanden er mere end god nok 😉 .
Jeg tror at det her billede, er det bedste billede af min far, som jeg husker ham. En glad landmand. Men han var også en rigtig sjov far, som i kan se på billede 2. Når min far sov, sov han rigtig tungt. Faktisk så tungt, at mine brødre og jeg kunne ligge en masse legetøj på ham, uden han vågnede af det 😀 . Selvom jeg ikke havde min far i ret mange år, er der heldigvis så mange gode minder, at tænke tilbage på 🙂 .
